409
terne af disse Blade. En Mand, som jeg har
megen Høiagtelse for, spurgte ham engang, om
ikke alle Folk maatte troe, at jeg havde meent
ham i alle de Blade, hvor der taledes om Stolt¬
hed. Propheten svarede, at jeg ikke havde tænkt
paa ham, men at alle Folk derfore gierne kunde
mene det, siden det var almindelig bekiendt, at
han virkelig besad den Feil. Men hvorfor, sag¬
de Propheten, tilegner J Eder ikke noget af det
Gode, som han har sagt? J er dog stolt nok
til at troe om Eder selv, at J besidder alle Fuld¬
kommenheder; J besidder og virkelig nogle, og
jeg kan sige Eder, at Tilskueren virkelig har tænkt
paa Eder, naar han har talt om Nidkierhed, u¬
egennyttige Hensigter og andre Dyder, om hvil¬
ke han troer, at de ere store nok til at skiule man¬
ge Feil.
Jeg besøger ofte denne merkværdige Mand,
ikke saa meget for at vide min tilkommende Skieb¬
ne, som for at søge Oplysning hos ham om det,
som er skiult og forborgent i mig selv. Min
Lærvillighed formaaer ham til at aabne mig Af¬
grunden af det menneskelige Hierte, ved saa le¬
vende Beskrivelser af alle Tilbøieligheder, at jeg
føler hvert et Træk i mig selv. Jeg troede i
Begyndelsen, at han sigtede paa ingen uden paa
mig alene; men han overbeviste mig, at dette
