4
Slave, ja ofte saa meget mere Slave, som den,
i stedet for at følge sit eget Hiertes Drift, maae
rette sig efter andre, og udgrunde tusinde frem¬
mede Tænkemaader og Tilbøieligheder, for at
skikke sig efter dem alle. Den største Forstand,
bliver derved tilsidst saa udtrættet og forvildet, at
den tvivler om alle Grunde, taber alle Følelser,
og følgelig beholder hverken nogen sand Fornøielse
eller Trøst. Den tager saa tit Partie mod sig
selv, den forandrer sine Grundsætninger, den
undertrykker de uskyldige Tilbøieligheder, som
giøre dens Lyksalighed, saaledes, at den ikke
mere handler med Vished, og neppe kiender sit
eget Hierte. Naar dette bestandige Aag tilsidst
bliver den for tungt, naar den Yndest, for hvil¬
ken den opofrede Hiertets Roe, forsvinder, og
hvor let kan det ikke skee? er den misfornøiet
med sig selv; al den Fornøielse, som kunde nydes
i Tingene, ophører, fordi den ikke er vant til
at betragte Tingene saaledes som de ere, og saa¬
ledes som de føles, men saaledes som de forestil¬
les af andre. Mange store Pligters og Forsæt¬
ters Opofrelse, Forsømmelser, Koldsindigheder,
Tvivlraadigheder, efterlade dem en Nag og For¬
trydelse i Hiertet, som for gode Siæle, og saa¬
danne ere gemeenlig de, som gierne ville elskes,
er den største Qval.
