5
Kleon, en Mand, som af Naturen ansaae
de fleste Ting, som Menneskene ønske sig, med
en besynderlig Ligegyldighed, havde fra Ungdom¬
men af saa heftig en Lyst til at være elsket, at
dette syntes at være hans eneste Passion. Ære
og Fordeel var saa lidet Hensigten deraf, at han
gjorde sig en lige Umage for at behage alle indtil
Børn. Saa ubevægelig som han var til at
giøre et Trin for at udbede sig en Naade, saa
villig var han til at opofre alting, for at fornøie
dem, af hvilke han troede, at han var elsket.
Intet Arbeide, ingen Besværlighed, ingen Selv¬
fornægtelse var ham for stor for at være yndet af
dem, som han levede med. Han kunde udgrun¬
de alle Aldres og Stænders Tilbøieligheder, lege
med Børn, være alvorlig med Gamle, lempe sig
efter enhvers Begreb, tage Deel i alt det, som
angik dem, forekomme deres Ønsker, opofre sig
til deres Tieneste, og taale alle deres Skrøbelig¬
heder. Alt dette giorde Kleon uden Forstillelse,
og af en naturlig Tilbøielighed til at elskes, i
hvis Opfyldelse han fandt altid sin Umage rigelig
betalt, uden at søge nogen anden Belønning.
Ved at opofre alt det, som var hans eget, for
denne Tilbøielighed, kom han endelig saa vidt,
at det ikke meere kostede ham nogen Umage.
Kleon var lykkelig i sit Foretagende, han blev
elsket af alle, som kiendte ham; og skulde en
