6
almindelig Yndest giøre nogen lyksalig, maatte
det være en Mand som ham, der handlede af en
virkelig indvortes Drift, og som ikke kiendte an¬
den Glæde end denne.
Kleon havde Jndsigt, han kiendte Dydens
Værdie og Forfængeligheden af alle de menneske¬
lige Begierligheder, endog den, som beherskede
ham selv. Naar man undtog denne ene Til¬
bøielighed, kostede det ham ingen Umage at op¬
ofre alle andre Ting for sine Pligter; men et
eneste Menneskes Misfornøielse kunde giøre ham
nedslaget, og en Vens Fortrydelse var ham utaa¬
lelig. Saa længe det alene kom an paa at for¬
nægte sin egen Villie, fortrød det ham aldrig at
fornøie en anden. Men her handledes om mere;
han var en Ven af Folk, som havde stridige Me¬
ninger, han hørte ofte den ene fordømme den
andens Tænkemaade og den andens Forhold.
Naar han søgte at stille dem tilfreds, var han
hvert Øieblik nær ved at faae enten den ene eller
den anden til Fiende. Det fortrød han og endnu
mere, at han af Tvivlraadighed ofte syntes enten
paa den ene eller paa den anden Side at gaae
Sandheden for nær. Naar han altid skulde
have fuldt sin Overbeviisning, burde han ofte have
opofret begges Venskab; Men det var ham ikke
mueligt at overtale sig til mere, end til at opofre
den, som i hans Tanker syntes at have meest
