8
Kleon vilde søge Trøst i andre uskyldige
Fornøielser, men han var saa længe vant til at
opofre alt for at være elsket, at intet andet kunde
fornøie ham; Han vilde søge Trøst i sit eget
Hierte, men dette bebreidede ham, at hans beste
Gierninger, hans Opofrelser selv, vare komne
af en Passion, som, hvor god den end var, dog
ikke altid havde været under Fornuftens Herskab;
det bebreidede ham hver en Feil, hver en Svag¬
hed, som han havde begaaet, for at føie sine
Venner. Havde jeg dog gjort mig saa megen
Umage, sagde Kleon ved sig selv, for at følge
alene min Overbeviisning, for at efterkomme min
Pligt, og for at behage det Væsen, som er Kier¬
lighed, hvor lykkelig skulde jeg da ikke være i
mig selv, om jeg blev forladt af det hele menne¬
skelige Kiøn! Det er min Pligt at bære min
Straf, og at handle fremdeles efter min Fornuft,
uden at bekymre mig om Folkes Domme. Kleon
havde strax fuldt denne Tanke, dersom det ikke
altid kostede Menneskene saa meget at overvinde
en herskende Passion, og dersom hans Venner
ikke havde troet, at han handlede saaledes alene
af Svaghed og Frygt. Dette bragte Kleon til
den Forbittrelse, som gemeenlig er Virkningen af
en bedraget Oprigtighed. Han vilde vise sine
troløse Venner ved Foragt, at han handlede lige
saa lidt af Frygt som af Egennytte, og Kleon fik
