9
ligesaa mange Fiender, som han tilforn havde
havt koldsindige og misundelige Venner.
For et Hierte, som var vandt til at sætte
sin hele Lyksalighed i at elskes, var denne Til¬
stand saa piinagtig, at det ikke kunde vare længe,
førend Kleon søgte at rive sig løs af Omstændig¬
heder, der gjorde ham saa tvivlraadig, for uhin¬
dret at følge Fornuften, uden at handle enten af
Had eller af Kierlighed.
J dette Forsæts Opfyldelse føler Kleon nu
den sande Glæde, som han tilforn forgieves søgte
i en almindelig Yndest. J stedet for at lade
sig regiere af en Passion, som giorde ham til
Slave af andres Domme, er det ham nu Lyk¬
salighed nok, at han er vel tilfreds med sig selv.
Hans Fornuft og hans Passion ere derved bragte
i den ønskeligste Overensstemmelse. J steden
for mange og ofte stridige Hensigter, har han nu
kuns en, som er, at sige hvad han tænker, og
at giøre hvad han bør, og naar han har opfyldt
denne, fornøier de faa Venner, som have samme
Tænkemaade, ham mere, end Hobens Yndest.
Han elsker Menneskene, men han søger ikke at
behage andre end Gud og hans egen Samvittig¬
hed. En ved Fornuften og Religionen saaledes
renset Tilbøielighed til at elskes, giør ham de
møisommeligste Pligter behagelige. Han be¬
tragter sig i sin forrige Tilstand, som en vildfa¬
