18
som det er, ved Straffer at holde Børn i saadan
en Lydighed, saa meget bør man og vogte sig for
at ikke giøre saa meget deraf, at de tabe Mod,
Lyst og Munterhed. At finde en Middelvei
imellem disse Yderligheder, og at give et Barn
en vis munter Virksomhed til sine Pligter, som
er hverken for flygtig eller tvungen, dette holder
Forfatteren for den største Konst og Hemmelig¬
hed i Opdragelsen.
Legemlige Straffer vil Forfatteren ikke
at man skal bruge uden i den yderste Nød, og
naar ingen andre kunne bevæge. Begierlighe¬
derne hindres vel derved, men de stilles ikke; de
blive tvertimod mere opirrede, fæste sig hemmelig
i Sindet, og bryde siden ved givne Leiligheder
heftigere ud. Det har desuden den Virkning,
at Børnene fatte Afskye for de Ting, til hvilke
de saaledes tvinges, at deres Tænkemaade bliver
slavisk og underfundig, og at de tilsidst tabe baa¬
de Fornuft og Munterhed.
Det er bedre at straffe dem ved at berøve
dem saadanne Ting, som kunde fornøie dem;
men saadanne Fornøielser maae dog ikke være
deres vigtigste Motiver, thi ellers vænnes de ved
Strafferne og Belønningerne selv til at ansee
deres Lysters Opfyldelse som Hovedhensigten af
alle deres Foretagender.
