19
Ære og Skam ere langt bedre bevægende
Grunde, og dersom de vænnes til at føle disse,
kunne de siden regiere sig selv, naar de ikke meere
ere under Tvang. Han sætter forud, at alle
Børn gierne ville behage deres Forældre og dem,
som have over dem at sige; ved deres Roes og
Last maae de derfor lære at føle Æren, og denne
maae man søge at giøre til den høieste Beløn¬
ning i deres Øine, alle andre Fornøielser bør
kuns ansees som Følger af denne. For at holde
den i Priis, maae man giøre den kostbar, ikke
rose dem, uden naar de vise nogen Bestandighed,
i det Gode, og ved en Slags Koldsindighed lade
dem forstaae, at man ikke glemmer deres Feil,
førend de ved nogen særdeles Bestræbelse søge at
udslette dem. Siden kan man, naar de særde¬
les fortiene det, rose dem for andre, i sær for
Folk, som besidde saadanne Egenskaber, at deres
bifald bør være dem en Regel; thi saa nyttig
en Passion som Æren er, naar den søger kuns
de fornuftiges bifald, saa farlig er den, naar
man ikke tilig lærer at giøre denne Forskiel.
Men saa nyttigt som det er at rose Børn, naar
de fortiene det, i andres Nærværelse, saa farligt
er det at bebreide dem offentlig; de forbittres
kuns, siger han, og tabe tilsidst Følelse af Ære,
dersom de troe, at de ere beskiemmede.
