21
af Vaner, og ligesom man sagde om det Romer¬
ske Folk, at det forlangte kuns Brød og Skuespil,
saa kan man sige om Almuen hos os, at den for¬
langer kuns Brød og Magelighed. Dette dag¬
lige Brød er lettere at forhverve hos os end hos
mange andre Folk, baade fordi Levnets=Midlerne
ere overflødigere og lettere, og fordi Nationen er
maaskee mere medlidende og gavmild end nogen
anden. Saa prisværdig som denne Egenskab
er, naar den øves mod saadanne Fattige, som ikke
kunde fortiene deres Brød, og saadanne ere rare,
saa skadelig er den, naar den misbruges, til at
føde Folk, som kunne arbeide, i Lediggang.
Hvorfra komme vel de Almisser, som Folk ud¬
give? er det ikke Bonden og Arbeideren tilsidst,
som betale dem, og hvem giver disse Folk noget
igien, naar de ved ulykkelige Tilfælde komme i
Trang, naar de have mange Børn at opføde?
Det er Omløbere og Dagdrivere, til hvilke de
fleste Almisser uddeles, til Folk, som ved Ørkes¬
løshed og Overdaadighed have ødelagt sig selv,
i Haab, at leve siden af deres Landsmænds Gav¬
mildhed. Disse formere Staten med saadanne
Folk, som de ere selv, med Lediggiængere; Og
de boesiddende Arbeidere, de, som dyrke Landet
og Konsterne, de, som deres Pligter og Forret¬
ninger ikke tillade at løbe om, disse hungre hiem¬
me i deres Huse, naar Løsgiængere fødes paa
