271
Næst denne Regel, at Bonde-Standens
Tilvext bør være den fornemmeste Hensigt af allie
vore Anstalter til Folkenes Formerelse, holder
jeg denne for den vigtigste, at Almisserne bør
uddeles saaledes, at de ikke nydes af andre end
af dem, som ikke kunde fortiene noget selv. Saa¬
danne Folk ere de, som enten deres Alder,
Svaghed, Stand eller Mangel af Hielpe¬
Midler forbyde at arbeide.
Til den første Classe henhøre Børn og
gamle Folk. De første kunde tilig begynde at
giøre noget med Hænderne, hvormed de kunne
fortiene deres Brød, og naar de oplæres, kunde
de med deres Arbeide snart føde mange andre.
Hvor meget vinder ikke det Parisiske Hospital
aarlig ved de Fruentimmer, som sye og brodere?
Gamle Folk ere sielden saa affældige, at der ikke
og findes Arbeide, som de kunde giøre uden
stor Møie.
For Syge ere Hospitaler meget nødvendi¬
se, men denne Hielp behøve Folk ikke længe.
De, som i deres Stand ikke kunde for¬
tiene deres Brød, ere af alle Fattige de meest
ynkværdige. For dem er Armod ikke alene en
Byrde, men og en Skam. De føle den saa
meget mere end andre, som de ere bedre vante,
og have finere Følelser. Til denne Classe hen¬
fører jeg Folk af Stand, i sær Fruentimmer,
