39
søge at bevæbne dem mod Dødens Frygt; hvor
meget bør jeg da ikke formode, at alle Læsere,
som elske Livet, ville bruge deres sunde Fornuft
til at prøve de Grunde, som kunne forsikre dem
om et Liv, der er baade længere og bedre, end
det Længste og Beste af det Slags, for hvilket
de til alle Tider have gjort dem saa megen
Umage.
Jeg haaber, at jeg i de foregaaende Bla¬
de allerede har sagt nok, for at bevise, at et Liv,
som et fornuftig Menneske bør attraae, er et
ædlere Liv end Planternes og Dyrenes, og for
dem, som giøre sig saadanne Begreb om Livet,
for dem, som sætte det ikke saa meget i Puls¬
Aarenes Slag, i Fordøielsen, Bevægelsen og
Følelsen, som i Siele=Kræfternes uforhindrede
Brug; For dem, troer jeg, at de Betragtnin¬
ger, som jeg i et andet Blad har anstillet over
disse Kræfters store, og for os endog her i Livet
umaalelige Formue til at voxe, ere nok til at troe,
at den Gud, som giør intet forgieves, ikke har
nedlagt disse Kræfter i saa forgiengelige Maski¬
ner, for at ophøre tillige med samme.
Jeg vil her ikke indlade mig i Metaphy¬
siske Betragtninger af Sielens Væsen, hvilket,
af hvad Beskaffenhed det end er, lige saa lidt
som alle andre skabte Ting, kan have Grunden
til sin Vedvarenhed i sig selv; Den sunde For¬
