40
nuft nægter vel aldrig, at den samme Magt, som
kan skabe, kan og opholde, og naar vi kuns i
Guds Egenskaber finde vigtige Grunde, hvor¬
fore visse Kræfter, som engang ere skabte, maae
vedblive, have vi vel ikke nødig at forlange at
see ind i disse Kræfters inderste Natur for at troe,
at Gud opholder dem lige saa længe som de Hen¬
sigter vedvare, for hvilke de ere skabte.
Saa klart som det er, at vore Legemer,
saaledes som de ere, ikke tiene til at befordre høiere
Hensigter end dem, som her i Livet opfyldes, saa
lidt kunne vi med noget Skin af Rimelighed
dømme det samme om Sielens Kræfter. Luften,
Varmen, Føden, Tyngselen, Fornemmelserne,
alle disse Ting ere saa nøie afmaalede efter vore
Legemers nærværende Beskaffenhed, at de vel
ikke uden en stor Forandring kunne være beqvem¬
me til at leve paa noget andet Sted i Verden,
end paa vores Jord=Kugle; Men den samme
Tænke=Kraft, med hvilken vi forestille os saa
mange og adskillige Ting paa Jorden, med hvil¬
ken vi hvert Øieblik opdage nye Egenskaber i
Tingene, skulle der ikke være mange Ting uden
for vor Øiekreds, som denne Kraft kunde fatte?
Have Menneskene ved Forstørrelses=Glas vidst
at aabne dem en nye Skueplads i Naturen, og
alle disse fordoblede Jndsigter have de endnu ikke
trettet Forstanden, skulle da Skaberen ikke vide
