45
fornuftige Væsener en stor Vished om en høiere
Grad af Virksomhed, end den, som de opnaae
i deres første Tilstand. De kunne med lige saa
stor Vished, som den, med hvilken de kiende
Guds Visdom, Godhed og Almagt af Naturen,
haabe, at denne Virksomhed skal vedvare og stige
lige saa vidt som deres medskabte Evner og For¬
muer tillade; og da disse langt overgaae de snevre
Grændser?, i hvilke de Menneskelige Siele her
ere indsluttede; da der i Aandernes Rige ligesaa¬
vel ere Grader som i den synlige Verden, hvor
grundet er da ikke den Formodning, at Gud søger
at opfylde alle disse Grader ved Tænke=Kræfter¬
nes evige Tilvext? Er der i Guds uendelige
Fuldkommenheder og i hans store Gierninger en
evig og uudtømmelig Anledning for de høieste
Aander, til at formere hvert Øieblik deres Jnd¬
sigter; stige disse Skabninger uden Ophør, da
skulle jo Skabningens Orden brydes, dersom an¬
dre Væsener ikke efterhaanden bleve forflyttede i
deres Sted. Denne evige Tilvext og Virksom¬
hed i Aandernes Verden er det, som vi kalde et
evigt Liv; Uden det var Skabningen en bestan¬
dig Død, og, dersom endog Erfarenhed lærer
os, at den mindste Deel af Materien i alle For¬
andringer beholder en Virksomhed, at intet er
ganske dødt, ganske unyttigt i Naturen, hvem
kan da troe, at Tænke=Kræfterne, de Væsener,
