44
for hvis Fornemmelser det øvrige er skabt, at
disse skulle tabe ved Legemets Forandring al den
Virksomhed, som ikke engang ved Forraadnelsen
ophører i det mindste Solegran, i det ringeste
Frøe, hos hvilket der i saadan en Omskiftelse
altid bliver en Kraft tilbage, ved hvilken det ar¬
beider sig frem til at indtage et andet Sted i
Naturen, hvor det er ligesaa levende, og ofte
herligere, end det var i sin forrige Tilstand.
Et evigt Liv, som bestaaeri en høiere
Grad af alle Siele=Kræfternes Virksomhed.
Hvor frugthar er ikke denne Tanke? Meer end
den halve Deel af vores nærværende Liv anven¬
des paa Legemets Hvile og Vederqvægene. J
den Deel, som vi anvende paa Søvnen, leve
vi ikke; Mørket betager os i saa mange Timer,
i saa stor en Deel af Aaret, den tydeligste, den
fuldkomneste af vore sandselige Følelser, og
Søvnen fordunkler dem alle; Den begraver
Sielens Fornemmelser af sine egne Virkninger i
Phantasiens mørke og uordentlige Afgrund, af
hvilken vi vaagne op igien for at fordrive endeel
af Dagen, paa at opvarte et skrøbeligt Legeme,
hvis klareste Følelser foraarsage os mere Træthed,
Smerte og Kiædsommelighed end Vellyst. De
Øieblik af Livet, i hvilke vi tænke paa høiere
Ting, hvor saa ere de? Og naar vi anvende dem
hest, komme vi da vel videre, end til at kiende
