49
af det Græske og Hebraiske. Jeg vil ikke tale
om de andre Videnskaber, af hvilke jeg ikke
engang lærte Navnene og Hensigterne saaledes,
at det kunde opvække nogen Lyst hos mig til at
dyrke dem videre, end der endelig var fornøden
til at udstaae de Academiske Prøver. Min Lykke
var, at jeg kom meget ung til Academiet, og
endnu meer, at jeg udstod disse Prøver, og endte
det, som man kalder det Academiske Løb, i den
korteste Tid, som efter Lovene var muelig, det
er at sige i to Aar. Da jeg efter nogle Maa¬
neders Forløb havde aflagt den anden Prøve i
alle verdslige Videnskaber, uden dog at vide
mere deraf, end da jeg kom af Skolen, og havde
faaet saa berømmelig en Caracter, at jeg ved
næste Befordring blev Baccalaureus, opofrede¬
jeg det andet af mine Academiske Aar ganske?
til Theologien, uden at have anden bevægende
Grund dertil, end at det var Moden, at en,
som vilde passere for en brav Karl, maae ende¬
lig have Attestatz. Til de andre Videnskaber
troede jeg ikke, at der belhvedes saa megen Lær¬
dom, og at kunde, inden de to første Academi¬
ske Aars Ende, giøre saadan en Fremgang i
Theologien, Kirke-Historien og de lærde Sprog,
at man fortiente den beste Caracter, holt jeg for
en besynderlig Ære. Jeg begynte strax paa
mit System, og lærte snart at svare saa færdig
