51
Præste=Emvede, var jeg selv meget forlegen,
hvorledes jeg skulde anvende denne Tid. Jeg
forstod ikke andet end lærde Sprog, det Græske
og Hebraiske havde jeg ikke megen Lyst til;
Saa meget Latin, som jeg behøvede til at være
Præst og Academicus, vidste jeg. De fleste
Bøger, som ere skrevne i det Sprog, ere Sy¬
stematiske, og deri troede jeg, at jeg var grundet
nok. At prædike, holt jeg for en let Sag, og
naar nogle undertiden sagde, at jeg giorde vel i
at lære Engelsk og Fransk, at dyrke de smukke
Videnskaber, og det Danske Sprog, loe jeg
dem ud, og ansaae dem for Narre, som troede,
at en Student, som havde gaaet Skolen og Aca¬
demiet igiennem, behøvede at lære sin Moders
Maal, eller for Folk, som ikke forstod deres
Theologie, og lærte fremmede Sprog, for at
kunne stiele deres Prædikener af Engelske og
Franske Postiller. At legge mig efter andre
Videnskaber, som efter min Mening ingen Nytte
havde i Theologien, holt jeg ligesaa daarligt,
som det var ugnstændigt for en Person, der
allerede var klar fra Academiet, at høre Forelæs¬
ninger paa nye.
Der var altsaa i mine Tanker intet tilba¬
ge, hvorpaa jeg kunde anvende den øvrige Tid,
undtagen de Academiske Øvelser. Den Ære,
som jeg derved ventede at indlegge mig, og hvor¬
