52
ved jeg haabede at legge Grund til min tilkom¬
mende Lykke, bevægede mig til at opofre mig til
Philosophien. Jeg bragte det hastig saa vidt
i Tænke=Konsten, at jeg kunde rigtig fremsætte
og besvare et Argument. Ved daglig Øvelse
fik jeg en Færdighed i at tale Latin, den fornødne
Dristighed til at forsvare en Mening, som blev
mig forelagt, og til at sige andre imod; jeg
merkede, at nogle saa almindelige Sætninger
vare tilstrækkelige til at finde noget at sige mod
alle Materier, endog dem, som jeg ikke selv for¬
stod. Naar Jndholdet af en Sætning eller et
Strids-Skrift var mig fremmed, søgte jeg at
finde nogle Modsigelser eller Urigtigheder paa
Titelbladet, i Jnddelingen, i Ordene og Cita¬
tionerne; og jo mere uventede saadanne Jnd¬
vendinger vare, desmeere fornøiede jeg mine Til¬
hørere, desmere blev jeg roest for min Skarp¬
sindighed.
Endskiønt jeg ikke behøvede meget af Phi¬
losophien til disse Øvelser, gjorde jeg mig dog
ved den Anledning mere og mere bekiendt med
denne Videnskab. Jeg fik Smag paa den Ma¬
thematiske Methode, jeg læste ikre andre end
Wolfianer, og trøede, at alt hvad der ikke var
skrevet paa den Maade, var ikke værd at læse.
Dette havde ikke alene den Virkning, at jeg
endnu mere end tilforn foragtede alle Bøger, som
