55
vælge noget, fandt jeg, at det sikkerste, det ri¬
meligste, det som var kraftigst baade til at til¬
fredsstille mig selv og til at giøre mig nidkier i
mine Pligter, vare Sandheder, som jeg havde
hørt i min Barndom, og som jeg ikke agtede,
fordi de vare almindelige, og fordi jeg aldrig ret
havde forstaaet dem. Min Philosophiske Kund¬
skab, min Grublen, mine Tvivl førte mig hvert
Øieblik efter mange Omveie tilbage til disse en¬
foldige Sandheder, i hvilke min stolte Fornuft
mod sin Villie maatte søge Hvile, og fandt hver
gang en nye Anledning til Betragtninger, som
gav dem en høiere Grad af Rimelighed. Jeg
foretog mig, og dette var den allerførste gang i
mit Liv, at læse Skriften ganske igiennem. Jeg
opholdt mig ved den første Læsning ikke saa me¬
get ved det Historiske, som ved Lærdommene, og
i disse fandt jeg saa stor Overenstemmelse med den
sunde Fornuft, og med den menneskelige Natur
saaledes, som den ved nøiere Eftertanke kiendes
af Erfarenhed, med dens Drifter og Følelser.
Jeg sandt i Maaden, paa hvilken disse Sand¬
heder vare udtrykte, noget saa værdigt, saa op¬
løftende, saa beqvemt til at sætte den hele Siel i
Bevægelse, at jeg ansaae alle de Bøger, som jeg
tilforn havde læst med Vemmelse.
Jeg faldt derved til en anden Yderlighed.
Jeg foragtede alle verdslige Videnskaber, og over¬
