95
fordi deres Maver ikke havde været sterke nok til
at fordøie alt hvad deres Øine begierede.
Giver Eder tilfreds, sagde Caron, J kien¬
de endnu ikke det Land, hvor jeg fører eder hen;
Det er et Land, hvor J behøve ingen af disse
Ting, hvis Forliis J nu saa meget verlage. J
de Dødes Rige er ingen Strid; Der ere Alle
lige. Der er ingen Forskiel paa Kiøn eller
Stand, og vi behøve hverken Penge eller Spise.
J fliide der et Liv, som ingen kan verøve Eder,
og som behøver ikke nogen Underholdning; Jnd¬
byggerne tale et Sprog, som er fuldkomnere end
alle de jordiske Tungemaal, og J skulle hvert
Øieblik see nye Ting, som fortiene Eders Op¬
merksomhed mere end alt hvad J have seet paa
Jorden. Dersom J skikke Eder vel, skulde J
blive elskede af alle de gode Siele, og J behøve
her ikke saa forgiengelige Ting, som Rigdom,
Skiønhed og Stand, for at blive agtede. Dette
er just vores Ulyksalighed, svarede de alle med
een Mund. Hvad skal jeg giøre i et Land,
hvor man aldrig fører Krig? svarede en Felther¬
re. Jeg forstaaer ikke, hvad det er for en Kier¬
lighed, som J tale om, sagde en Skygge af et
Fruentimmer, som havde været meget deiligt;
Siele, som have ingen Ansigter, ingen hvide
Hænder, kunde de elske? Hvortil nytter al min
Kundskab, svarede den Lærde, i et Land, hvor
