60
man taler hverken Græsk eller Latin; Jeg er for
stor en Kiender af det Gamle for at finde Lyst
til at være paa et Sted, hvor J sige, at Alting
er nyt. Bruger J ingen Opvartninger, sagde
Hofmanden, hvormed skal jeg da fordrive Tiden,
og i et Land, hvor alle ere lige, kan der jo ikke
engang være skikkelige Folk? Skaf mig mine
Penge igien, sagde den Rige, og jeg vil give
mig tilfreds, jeg vil fordrive Tiden ved at tælle
dem; thi jeg havde dog ikke i Sinde at bruge,
dem til andet. Kan man sove i de Dødes Ri¬
ge: sagde den Benysnige, thi i et Land, hvor
man hverken spiser, drikker eller elsker, skulde
det være min eneste Lyksalighed.
J have alle berlaget Eder saa meget over
Døden, sagde Dommeren, som uddeler Skieb¬
nen til de ankommende Siele; velan, det skal
være Eder tilladt at gaae tilbage igien i Livet,
og J skulle med alle dets Skrøbeligheder være
udødelige. Vi skulle dog engang blive gamle,
og jeg kunde ikke meeere gaae i Krigen, svarede
Feltherren; og jeg skulde ophøre at være smuk,
sagde Fruentimret. Min Hukommelse skulde
slaae Feil, mine Videnskaber gaae af Moden,
sagde den Lærde. Jeg maatte af Alderdom en¬
gang forlade Hoffet, tage min Afskeed, og boe
paa mit Gods, sagde Hofmanden. Jeg skulde
leve og see Prisen paa alting stige, og Renterne
