01
at falde indtil 1p. E., sagde den Rige; og jeg,
sagde den Vellystige, skulle vel blive saa gam¬
mel, at jeg hverken kunde tygge eller sove? Nei,
raabte de alle, saadan en Udødelighed forlange
vi ikke.
J ere meget besynderlige Siele, sagde
Dommeren, J skiøtte ikke om den høiere Lyksa¬
lighed, som tilbydes Eder her, ikke heller ville
J have Eders forrige Legemer igien, og dog for¬
lange J, at faae alle Eders Jordiske Tilbøielig¬
heder opfyldte; Vel an, jeg pil overbevise Eder
med Eders egen Erfarenhed, hvor ubillige Eders
Klager ere. Jeg vil tilstaae Eder disse Ønsker,
saavidt det er mueligt. Bag disse Bierge, sagde
han til Feltherren, staaer en udødelig Krigs=Hær
af Schyter og Cimbrer, som er færdig til at lade
sig bruge saa meget som J lyste. Jeg vil an¬
vise Eder, sagde han til den Lærde, en Bolig
iblant de Græske og Romerske Forfattere. Eders
Skat, sagde han til den Rige, har jeg, for at
hindre, at Eders Arvinger ikke skulde dele og
forøde den, ladet nedgrave i en mørk Kielder un¬
der Eders Huus, og J skulle have Tilladelse at
spøge der saa meget som J vil. Og Eder, sagde
han til den Vellystige, giver jeg en Overflødig¬
hed af alle Retter, en Formue til at spise uden
Ophør, og at smage alt hvad J lyster, uden no¬
gen Tid at blive mæt. Dette er mig altsammen
