03
Krigs=Hære bleve i et Øieblik igien opstillede i
den forrige Orden; Nye Slag, nye Seiervin¬
dinger; Og hvor længe de end varede, bleve
begge Krigs=Hære endda lige saa talrige, lige
saa friske og muntre som tilforn. Der blev intet
vundet eller tabt, uden Æren, og Alting kom
igien i sin forrige Stand. Jeg veed ikke, hvor
mange Aar disse evige Krige vedvarede, uden
at afbrydes ved Sommer eller Vinter, Nat eller
Dag, førend Feltherren endelig blev kied af et
Arbeide, som var saa uforanderligt, og hvorved
han ikke udrettede noget. Han klagede sig for
Dommeren, og søgte at undskylde hans Misfor¬
nøielse dermed, at man førte anderledes Krig her
end paa Jorden. J tager Feil, svarede Dom¬
meren; Intet Verdslig Rige, som er stiftet ved
store Erobringer, har været bestandigt. J de
fleste Krige vindes ikke andet end Æren, og naar
J have opofret saa mange Mennesker for at
mætte den forfængeligste Begierlighed, ere J dog
misfornøiede, fordi J ikke kunne ødelegge det
hele menneskelige Kiøn. Tør i fortryde paa,
at Forsynet lader Mennesker fødes igien, og at
det opbygger, hvad J nedbryde; ville J og
misunde disse Siele, hvis naturlige Liv J saa
lidet agte, at være udødelige? Saadan en Siel
som Eders, sagde Dommeren, fortiener endnu
ikke Udødelighed. Gaae tilbage til Livet. Bliv
