64
Soldat igien i den Krigs=Hær, som J anførte,
og lær af Erfarenhed, at kiende alle de Lidelser,
som J have paaført andre.
Den Lærde søgte med en umættelig Be¬
gierlighed efter de gamle Grækere og Romere;
han fandt Cicero og Cato i en alvorlig Samtale
om Guds Egenskaber, om Sielens Natur, om
Pligterne, Lovene og Regierings Konsten. Han
hørte længe til, og forstod kuns lidt af Sproget,
men endnu mindre af Materien. Hans Ærbø¬
dighed for disse ærværdige Personer, og hans
Frygt for at begaae en Feil mod Sproget, var
alt for stor til, at han skulde understaae sig at
tale først. Endelig bleve de ham vaer, og spurte,
hvem han var. Eders Lands-Mand, svarede
den Lærde, thi endskiønt jeg ikke har den Lykke
at være fød i Eders gyldne Alder, og at have
seet Rom i sin Velmagt; tør jeg dog vel kalde
mig en Romer, for den Nidkiærhed, som jeg har
viist for det Romerske Sprogs Ære, for at op¬
lede Eders Haandskrifter, bevare hver en Tøddel
af Eders udødelige Værker, og frie den mindste
Levning af Alderdommen fra Undergang og For¬
giemmelse. Paa disse Ting, som jeg har agtet
høiere end mit eget Fædrenelands Ære, Sprog
og Historie, har jeg anvent mit hele Liv, og den
eneste Lyksalighed, som jeg føler i denne Tilstand,
er at kunne oplyses af Eder om adskillige Ting i
