70
Handelen for dem selv og for andre; men og
spilde Statens og Nationens Credit. Kiøbman¬
den svarede ja, at han meente, at han havde
baade Genie og Lyst til Standen. Saa raader
jeg Dem, svarede Adelsmanden, som en Ven,
enten De bliver vred paa mig eller ei, at De ikke
af Deres Venners Forfængelighed lader Dem
forlede til at sætte Deres Søn ud af en Stand,
i hvilken De selv kunde giøre ham til en lykkelig
Mand og til en nyttig Borger.
De kiender mig for vel, sagde Adelsman¬
den videre, til at troe, at jeg tænker som nogle
af min Stand, at de samme Fortienester, ved
hvilke vore Forfædre have banet sig Veien til de
Fortrin, som de nyde i Staten, ikke kunde giøre
Efterkommerne ligesaa værdige dertil, eller at
disse Fortrin skulde være bundne til visse Navne
alene. Det er ikke for mine eller for min Fa¬
milies Fordele, men for Standen jeg taler, og
ikke for denne Stand alene, men for alle Stæn¬
der, imellem hvilke der bør være en vis Symme¬
trie, om en heel Stat skal bestaae. Det er saa
langt fra, at jeg misunder nogen anden Stand,
sin Anseelse og sine Fordele, at jeg tvertimod
ønskede at kunde forskaffe dem saa mange, og at
giøre dem disse saa kiendelige, at enhver vilde
agte sin egen Stand for den vigtigste i Staten.
Eders Stand, min Herre, har virkelig saadanne
