71
Fortrin, at naar J kiendte Dem selv, skullde J
være for stol til, at lade Eders Søn adle. Be¬
tragt dem engang! Have vi nogle Midler, nødes
da ikke vores Stand til at forøde dem paa tusende
Maader? Og have vi vel den Leilighed til at
forhverve dem igien som J? Hvor mange adelige
Betieninger ere der, i hvilke vi kunne, jeg vil
ikke sige, berige os, men komme ud, uden at
tilsætte af vore egne Midler? De Borgerlige
Betieninger ere i Almindelighed baade mange
flere og mere fordeelagtige. J have, foruden
disse, mange Midler til at forhverve, som vi be¬
røve os selv ved en forfængelig Ære, der ikke
tilveiebringer os andet end Misundelse. Denne
Ære, min Ven, vilde J vel tilkiøbe Eder den,
ved at opgive en fordeelagtig Handel, og ved at
berøve Eders Efterkommere saa mange visse og
sikre Midler, til at blive gode Huus Fædre og
nyttige Borgere? J klager, at Eders Stand ikke
er æret nok. Jeg tilstaaer det, og jeg beklager
det ofte selv. Men hvem er det, som meest for¬
agter den? Er det dem, hvis Domme ere af
nogen Vigtighed? Alle fornuftige Folk, alle de,
som kiende Verden, mon de ikke agte en erfaren,
nyttig og velhavende Borger meer end 10 nøgne
Adelsmænd, som intet have lært? Enhver Petit
Maitres, enhver Nars Domme, skal den be¬
væge os til at forandre vor Stand, hvad kan da
