72
være hestandigt, hvad kan bringes til Fuldkom¬
menhed i et Land, og det som endnu er mere,
hvor kan noget Menneske være fornøiet? Lad
nogle ufornuftige Folk af Adelstanden begegne
Eder undertiden med Stolthed, maae de fortien¬
teste Mænd i vores Stand, de, hvis Forfædre
have gjort Riget de vigtigste Tienester, maae de
ikke taale, at Mængden hvert Øieblik opholder
sig over dem, misunder dem deres Fortrin, og
igiennemgaaer baade deres Levemaade og deres
Foretagender. Troe mig, min Ven, Eders Stand,
skulde være meget mere agtet, end den er, der¬
som Eders Medborgere i Stedet for at betle om
Titler og Adels=Breve viiste i Gierningen, og
ved at blive ved deres værdige Kald, den Lige¬
gyldighed for alle saadanne Ting, som de til
Utide vise ved at opholde sig over vores Stand;
og naar J nu faae disse Hexligheder, blive J da
mere ærede derved? Adelen, agter den Eder mere
end tilforn? Den ufornuftige Deel deraf, de,
som ikke have andet at bryste sig af end et Stam¬
me=Navn, en Titel, en Rang, de kunde maaskee
agte Eder, men sandelig ikke de Fornuftige. Og
Eders egen Stand, den anseer Eder som Over¬
løbere, der kaste Foragt paa de Forretninger, for
hvis Skyld alene J fortiene at æres. For at
gaae paa den høire Side af Folk, som i alle For¬
nuftiges Øine ofte vare saa lidet værd, at man
