13
ikke engang satte Eder i Ligning med dem, for¬
ringe J Eder selv, forlade Eders Stand, og
giøre Eder til et Maal baade for Adelens Foragt
og for Eders Medborgeres Misundelse. Uden
at kunne haabe de store Fordele af Adelstanden,
opofre J de største og visseste, som Videnskaber¬
ne, Konsterne og Handelen give Eder, og som
beroe langt mere paa Eders egen Flid end paa
yndest og Lykke. For at sige min Mening kort:
har Eders Søn ikke Lyst eller Genie til Hande¬
len, har han saa megen Beqvemhed til Viden¬
skaberne eller til Krigen, at J troe, at han kan
giøre sig værdig til Æresposter paa den Maade,
som Adelskab bør forhverves, og uden hvilken
jeg agter en gammel Adelsmand lige saa lidt som
en nye; velan saa anvend Eæders Midler paa at
give ham saadan en Opdragelse, og jeg vil selv
giøre mig en Fornøielse af at tiene Eder i hvad
jeg kan: Men har han ikke besynderligt Genie til
en anden Stand; er han, som J selv siger,
skikket til at blive en god Kiøbmand; saa berøv
ikke eders Stand en duelig Borger, for at for¬
øge vores med en slet Adelsmand.
J det samme kom Kiølmanden af Selska¬
bet tilligemed nogle andre Fremmede ind. Denne
Mand er saa nidkiær for sin Stands Ære, og
har den Lykke at være for sine Fortienester saa
agtet af alle Stænder, at der sielden falder en
