14
Adelsmand ind at være stolt i hans Nærværelse,
og at de Kiøbmænd, som kiende ham, ikke tør
lade ham høre, at de ere misfornøiede med deres
Stand. Jeg har læst saa meget i Heraldiken i
disse Dage, sagde han, at jeg nær havde glemt
at skrive med Posten; Jeg faaer et Brev, paa
hvis Udskrift Haanden syntes at være mig ganske
bekient, jeg troede, at det var fra en god ærlig
Kiøbmand i Jylland, med hvilken jeg har handlet
i mange Aar: men i det jeg vilde aabne det,
seer jeg i Stedet for de sædvanlige Bogstaver
N. A., som betyder Niels Andersen (thi saa
hedder denne gode Mand), et Seil saa stort som
paa et Familie=Brev, hvori der var et adeligt
Vaaben fuld af saa mange Afdelinger af tobene¬
de og firbenede Dyr, at jeg troede, at det var
fra en Potentat i Europa, som havde lige saa
mange Riger og Fyrstendømmer; thi jeg tænkte
ikke paa saadanne smaa Folk, sagde han til Adels¬
manden, som føre kuns en Stierne, en Fugl,
en Bielke, og undertiden slet intet i deres Vaa¬
hen. Jeg aabner det, og finder ikke andet deri
end en Anvisning fra en Kiøbmand i Amsterdam
til at betale nogle Penge til en vis Mand her i
Byen. De kan let tænke, hvor nysgierrig jeg
var for at vide, hvilken denne store Mand var,
hvis Haand lignede saa meget min gode Ven
Niels Andersens. Jeg ledte i Triers Vaaben¬
