81
som kunde høre hvad de sagde, og talede derfor
frit. Den ene begynte saatedes: Anne vestra
domnarid angivir angdia ge præsentt
fuerra. Jeg troede i Begyndelsen, at det
var en Overløber fra de Ungerske Tropper, som
underveis havde truffet en Polsk Adelsmand, og
som tiltalede ham i det rene og ztirlige Latin af
det 14 Aarhundrede; Men ved det øvrige af
deres Tale blev jeg bedre underrettet. Jeg hørte
den med Agtsomhed, uden at der undgik mig et
Ord. Disse to Mennesker vare uagtet deres
tarvelige Optog to Adepter af Selskabet, som kom
for at bivaane en almindelig Forsamling. Jeg
fornam, at det saa kaldede latinske Sprog var
det almindelige Tunge-Maal, i hvilket alting blev
afgjort ved deres Rigsdage; Men, da de besvær¬
lige Tider, i hvilke vi nu leve, have nød dem til
at optage i Selskabet adskillige Lemmer, som ikke
forstaae andet end deres Moders Maal, har man
til deres Brug gjort adskillige Oversættelser af
den Protocol, som holdes ved deres Forsamlin¬
ger. Da mine to ubekiente Naboer vare gaaet
ned for at giøre dem noget til gode, gik jeg ind i
deres Kammer; Min Nysgierrighed overvandt
den strenge Retfærdighed. Jeg stial alt, hvad
jeg kunde finde af Papirer. Deres Dag=Regi¬
stere vare endnu ikke bragte i Orden, men kuns
udkastede i en Hast paa nogle løse Blade, og jeg
