83
kede ydmygen deres Skuldre under de gamle Me¬
ningers Aag. Lad os i vore høitidelige For¬
samlenger evig prise disse Tider, da Europa saa¬
vel som Asien var deelt imellem to Slags Menne¬
sker, af, hvilke nogle ved deres Stand vare for¬
pligtede til at bevare de antagne Meninger, og
det var de andre forbudet at fatte eller undersøge
de Lærdomme, som det blev dem befalet at troe.
J veed der, denne Menneskenes gyldne Alder
var en Frugt af vores Flid. Nidkiere, for at
bevare den lovlige og anseelige Myndighed, som
vi havde forhvervet os, og dog nødte til at lempe
os undertiden efter den menneskelige Ubestandig¬
hed, forandrede vi ikke noget i vore Lærdomme
uden for at udbrede dem, og anvendte ikke Flid
paa dem uden for at giøre dem mere uforstaaeli¬
ge, paa der at Fornusten hunden ved vore Læn¬
ker, og forvildet i vore Labyrinter, ikke skulde
sinde denne skadelige Frihed igien, som den ikke
har brugt uden til at ødelegge os. J see alt
for vel, uden at jeg har nødig at sige det, hvor
meget Tiderne ere forandrede. Et bestandigt
Affald svækker vore Kræfter; Overløberne blive
snart vore hæftigste Fiender, og i Stedet for at
vise os den Ærbødighed, som vi saa længe have
været i Besiddelse af, regner Verden os nu med
Foragt til det, som den kalder den gemene Hob,
