01
vores Villie til at forsvare det, som vi have an¬
grevet; Ligesom en Svømmer, der, uagtet al
den Modstand, som han giør, henrives af Strøn¬
men, arbeider lige saa sterkt, for at blive der
hvor han er, som han et Øieblik tilforn arbeide¬
de, for ikke at komme derhen. Lyksalige Egne,
hvor Jnqvisitionen sækter en uovervindelig Grænd¬
se for alle Nyeheder! Ak! maatte denne Ret en¬
gang blive indsørr overan, maatte den efterhaan¬
den udstrekke sin Myndighed til at dømme om
alle Meninger, alle Skikke, alle Love, alle Jnd¬
retninger, og vedligeholde overalt det, som var
antaget! Men, desværre, vi ere langt fra at
kunne haabe det. Jngen Regent spørger os mere
til Raads, saa frygte os, og de fleste vise os en
aabenbare Foragt. Lad vores Mod ikke falde,
mine Herrer, jo større Vanskelighederne ere, des
mere bør vi tage Mod til os. Nogle Elskere
af det Nye (lovateur5) give sig et udvortes
Skin af billighed, og for at bringe os des vis¬
sere Stød, stille de sig an, ligesom de i visse
Ting vare enige med os. De agte, sige de,
et sikkert, almindeligt og bestandigt Gode høiere,
end et uvist, indskrænket og forgiengeligt. See!
disse ere vore farligste Fiender. Det er tust dem,
som hver Dag berøve os nogle Tilhængere, og
som, ved at undersøge med Fornuften saadanne
Ting, som vi afgiøre alene med vor store Grund¬
