88
regel, underminere og kuldkaste vores Magt.
Andre foreholde os de andre Folkes gamle Er¬
farenhed. Disse Fiender ere lige saa farlige.
De ville giøre os uenige med os selv, og bryde
den Forening, som udgiør vores Styrke. Lad os
skrige af fuld Hals mod disse Folk, og vise lige¬
saa stor Afskye for fremmede Skikke, som for
de nye. Lad os altid have den Regel for Øine,
at vore Fædre vidste i alle Ting mere end vi, og
at vi vide meer end alle andre Folk. Det maae
ikke holde os tilbage, at denne Grund-Regel synes
at modsige sig selv i en Forsamling, der bestaaer
af saa mange adskillige Nationer; Det er paa
den alene, at Selskabets Velstand beroer, og
dets Velstand bør overveie alle andre Betragt¬
ninger.
Det Foretagende, som jeg opmuntrer Eder
til, overgaaer ikke vore Kræfter: have ikke vore
Medbrødre i Rusland beviist det for halvhundrede
Aar? Denne Keiser, som vore Fiender allerede
understaae sig at kalde den Store, foretog sig,
at forandre sit Folk; Men deres Skrig, deres
Haardnakkenhed, deres Oprør lod ham erfare en
uventet Modstand. Han maatte giøre hvad han
vilde, stort eller lidet, enten han forandrede Krigs¬
Magten eller forkortede Klæderne; Enten han
forenede den Patriarkalske Myndighed med sin
egen, eller indførte Barberere i Landet, ligeme¬
