90
kunde være mere stridigt mod Selskabets Øie¬
merke. Hvorpaa han overleverede til Selskabet
den ziirlige Tale, som han ved denne Anledning
holt.
Hr. - - - -- stod op, og sagde, at
han i Følge af sit Embede, som Cannik af Ma¬
get, forstod sig deore paa Rinst Viin end paa
Skrifter; At, dersom han endelig skulde læse
nogle Bøger, foredrog han de ældste, ligesom
han helst drak gammel Viin. Men efter den
ærværdige Faders Barnabitens Beretning holt
han for, at ovenmeldte Verk var meget overen¬
stemmende med Selskabets Hensigt, siden det
søgte at bringe Menneskene tilbage til deres første
Tilstand J øvrigt maatte han tilstaae, at,
dersom denne Forfatters Grund-Regler bleve an¬
tagne, saae han sig nød til at forlade det berøm¬
melige Selskab, efterdi hans Værdighed, som
Cannik, tillod ham hverken at ligge haardt eller
at spise slet.
Disse tvende stridige Betænkninger (hvis
Lige endnu ikke var hørt i Selskabet), opvakte
mange Dispyter, som nødte Forstanderen til, at
opsætte Forsamlingen til den anden Dag.
Fottridse diitatioms.
Endelig blev besluttet, at Selskabets sidste
og hemmelige Øiemerke virkelig var, at bringe
