111
tur svarede Æderkoppen, at gjore en eneste Streg
uden tilstrækkelig Grund, og intet er mere ufor¬
nuftigt end at synge. Det havde jeg aldrig tænkt,
sagde Lærken. At love Skaberen, at glæde sig
i Naturen, at fornøie sig selv og opvække ligesaa
fine Bevægelser hos andre, er det ufornuftigt?
Vi troe ja dog alle, at Menneskene ere de klo¬
geste af alle Dyr, og de giøre jo altid mere af
Fugle-Sang, end af Spindelvæve? Hvem har
sagt, at Mennesket er det klogeste Dyr? sagde
Æderkoppen. Er du da klogere, svarede Lær¬
ken. Lad en Newton og Leibnitz, sagde han,
og disse ere jo de klogeste af alle Mennesker, giøre
paa fri Haand saadan en Figur, som den du rev
i Stykker med dine Frøe=Skaller? Det er let at
rive ned, men ikke saa let at bygge op igien. Jeg
havde aldrig troet, sagde Lærken, at du besad saa
store Fortienester. Dersom du bare vilde synge,
skulde man sætte dig i et Buur her ved Siden,
og hvortit skulde vi da ikke fornøie os sammen?
Behold dit Buur, enfoldige Fugl, svarede Æ¬
derkoppen. Jeg elsker den naturlige Frihed, og
jeg er en Hader af alle Forandringer. Mine
Forfædre have fra Verdens Begyndelse af aldrig
synget, aldrig boet i Bure, de have ikke bekym¬
ret sig om andet end at væve, og fange Fluer.
Dersom Menneskene og Dyrene med deres Bul¬
der, deres Skrig, deres Sang ikke forstyrrede
