113
Koste, og tillode aldrig, at der kom saadant et
ødeleggende Instrument i deres Bog=Sale eller
Studere=Stuer; skulde vi snart blive udryddede
af hele Verden. Disse ere vore eneste Beskyt¬
tere. I deres Bog=Stole, paa deres Hylder
og i de gamle Gothiske Ruiner have vi endnu en
sikker Tilflugt mod de forfængelige Kreature, som
overalt forfølge os.
Men hvorfor søge J da ikke alle derhen,
sagde Lærken, mig synes, at mange Æderkop¬
per kunde faae Rum i et eneste gammelt Kirke¬
Taarn. Hvorfor vil J vove Eder selv saa nær
ind iblant andre Dyr, som ikke veed at sætte Priis
paa Eders Fuldkommenheder? Kreature, der ere
saa sindige, saa nøisomme som J; der foragte
alle de Ting, med hvilke andre Dyr beskiæftige
sig; som hverken røres af Naturens Yndigheder
eller af Fuglenes Sang; som ikke have Lyst til
Forandringer, og ikke forlange Menneskenes Be¬
qvemmeligheder; Kreature, som ere sig selv nok
og behøve ikke andres Hielp, hvor lyksalige skulle
de ikke leve imellem sig selv indbyrdes; de skulle
uden at misunde, uden at hade hinanden, ikke
have andet at giøre, end at beundre hinandens
Mesterstykker. Jeg veed selv, sagde han videre,
hvor stor en Fornøielse det er for mig, naar jeg
hører en Lærke, en Nattergal, en Fløite, eller
noget saadant, som er efter min Tænkemaade
