117
at det kunde forundre os? Nei, vi bør giøre vore
Landsmænd den Ret at tilstaae, at de i denne
Sag ikke kunde sige noget saa urimeligt, at det
jo tilforn har været sagt i Athenen, i Rom, baade
da det latinske Sprog først begyndte at dannes
efter det Græske, og siden da man i det Jtalien¬
ske søgte at efterligne det Latinske, i Paris, i
London, i Leipzig. Skulde da vore Lands¬
Mænd ikke og have Tid til at udrase? og bør vi
vel have saa gode Tanker om os selv, at vi skulle
troe, at vi vare det eneste af alle Folk, hos hvil¬
ket alle gode Forandringer skeede uden Hobens
Modsigelse? Alt det, man kan forlange af en
Patriot, er vel, at han ved de gamle og frem¬
mede Mønstres flittige Læsning, og ved saa man¬
ge Exempler af andre Folk vil lade sig overtale
til at troe Mueligheden af ligesaadan en Foran¬
dring hos os, og være forsikret derom, at, der¬
som saa mange hundrede Aars Erfarenhed ikke
kan paa engang oplyse os saa meget, at ingen
skulde skrige mod den gode Smag, skulde de dog
vist giøre den Nytte, at dette Skrig hastigere
skal faae Ende hos os, og det Gode snarere
vinde Seier.
De, som af saadanne fremmede Verkers
Læsning og af Videnskabernes Historie kiende
baade Smagen og dens Skiebne, ere vel saa
overbeviiste derom, at de ikke holdt det nødven¬
