118
digt, at spilde Tid eller Papiir paa at besvare
disse Jndvendinger, som hundrede gange ere op¬
kaagte; men for Mængdens Skyld, som hver¬
ken af Læsning eller af Historien veed, hvad Sma¬
gen er, og hvad Skiebne den har havt til andre
Tider; for dem, som dømme alene efter det, de
erfare i deres eget Land, hvor saadanne Ting
endnu ere nye, er det undertiden fornødent at
sige det paa Dansk, som man ellers kunde læse i
Boileau, Swift, Pope og Rabener. Saa
fornøden som saadan Skiemt undertiden er, og
saa behagelig som den er for den store Deel af
Publicum, som endnu ikke bekymrer sig meget
om begge Partier, uden for at have noget at lee
af, saa liden Lyst troer jeg, at alle de, som dyrke
Videnskaberne af Menneske=Kierlighed, finde i
saadanne Arbeider. De ønskede vel meget hel¬
ler at kunde uden saadanne Omveie forfølge altid
det Øiemerke, som de alene holde for vigtigt.
De tage derfor og heller deres Mønstre af de
Forfattere, som have vidst at opvække høie og
hellige Følelser i de menneskelige Hierter, end
af andre, som have gjort de menneskelige Feil
latterlige; og naar de undertiden efterfølge disse,
skeer det alene, fordi nogle af deres Medborgere
ikke kunne forbedres uden ved at lee, og andre
ikke uden ved at blive latterlige.
