123
, som i Vandet glide, J, som gaae
Paa Jorden eller langsom krybe frem!
Siig, om jeg Dag og Nat vel lader af
At lære ved min Lovsang Skov og Mark
Og Bierge at gienlyde af Hans Priis!
Hil være Dig, al Jordens Herskere!
Bliv immer naadig, gavmild, rund paa Godt!
Og dersom Natten mod os uformærkt
Har avlet noget Ondt, adspred det da,
Som Lyset nu adspreder Mørk og Mulm.
Saa bad de i Uskyldighed, og snart
Tog Siæleroe og Fred hos dem sit Sted;
Nu iilte de til deres Morgen=Verk
J Marken ud blant dugged Blomster-Bedd,
Hist hvor et frugtbart Træe hang alt for fuldt
Og overlastet, eller skiød for vidt
Dets geile Grene ud, og savned Hielp
At hindre frugtløs Tilvext, eller og
De lod Vintræet parres med sin Alm,
Som favner det med villig Grene=Skud,
Og ligesom til Brude-Skat igien
Med Druer pryder ud dens bare Løv.
