128
de Flugt! og ufuldkomment efterligne Hans fast
meer end menneskelige Sang!
Og Eder, Youngs skiønsomme Beundre¬
re! vorder ikkun stolte ved det værdige Navn!
Eder, Youngs Venner, opofrer jeg min Sang;
At vinde Eders bifald; - Torde jeg haabe
det! - Og det skulde være mig dyrebarere,
end de Mægtiges, - end de Lærdes Yndest.
Jeg seer Skyerne brekkes, den hendun¬
stende Taage fordele sig i Luften, Dagen frem¬
bryde, og Midnattens skumle Rædseler forsvin¬
de. - Ja du sorte forfærdende Skye, nys
vidt over den hvælvede Luft=Kreds udspendt, saa
skrækkelig du end var, du maae dog selv frygtsom
flygte ; Skal jeg et Øieblik vende mit Syn fra
din seierrige Fiende, for at følge dig paa din
ilende Flugt? Du har trukket dig mod Vesten,
men og derfra skal Dagskiæret snart forjage dig;
skynd dig dybt under Øiekredsen! - Og dig
sømmer det, du blegnende Maane, med Und¬
seelse at vige for din opthronede Broder; Nu
snart skulde hans brændende Straaler formørke
dit laante Skin! - Alt have de ærbødige Stier¬
ner indhyllet deres blinkende Tindren, og du --
men! jeg seer dit sølvklare Skin allerede kien¬
delig aftage, - nu lidet klarere end den dig
omsluttende Skye; - Og hvor nu? – mig
ikke længer synlig, tabt i den rene Luft: - Den
