134
Ære. - Men Fader, hvor finder jeg Ord til
at takke Dig, som jeg vil, og som jeg bør? dog
undsigelige Sukke, og Tak, der kun kan føles,
ei udtrykkes, er jo din kiereste Lovsang; Nn saa
mit Hierte, udøs dig da for ham i et dig
selv uforstaaeligt, dog din Skaber velbehageligt
Sprog!
Nye Under, en Hær af krybende, flyvende
og svømmende Jord- Luft= og Hav-Jnsecter;
mangfoldige i deres Slags, uendelige i deres
Grader, - sa, naar det bevæbneds Øie, hvor
det naturlige Syn slipper, studser ved at opdage
endnu nye Arter, hvo tør da fastsætte, hvor nær?
eller langt fra Jntet? - Saa uindskrænket vir¬
ker den guddommelige Almagt, saa overflødig
virker den. - Hver Sommer-Morgen føder
Myriader Skabninger, hvilke Aftenen døder; og
hvert Aandedræt er en Grav for utroeligen man¬
ge, af hvilke hver at fremskabe, koster Skaberen
lige saa meget som at frembringe den mægtigste
Seraph, eller at skabe en nye Verden. - Dog
jeg tør ikke nærme mig til de usynlige Slægter,
der vrimle i Luften; Nær ved mig seer jeg den
konstige Bie, den flittige Myre, vingede Orme!
hvilke Drifter, hvilke Under, hvo kan tænke sig
det alt, og ei henfalde i stum Forundring?
Men den begyndte Dag har nu sat Alting
rundt om mig i fuld Bevægelse: Hyrden samler
