159
nu sin adspredte Hiord; Den tilige Landmand
tiler alt nyttig bevæbnet i Marken; Alle Forsæt¬
ter ere nu fornyede -- - O! at de gode iblant
dem ikke maatte uiværksatte naae en bebreidende
Aften 2 - -- Og nu, tak du høitidelige Mor¬
gen, rig paa Fornøielse og Underviisning, tak
for den Vellyst, jeg nød i din Betragtning: Tak¬
mit blomsterklædte Leie! Og du beskyggende Eeg!
vederqvæget iler nu min hurtige Fod til Staden,
hvor mine Forretninger kalde mig.
Jeg fandt Veien hiem ad, langt yndige¬
re, end da jeg gik ud; Morgen=Duggen havde
nu forfrisket de visnende Blomster, de hævede
deres hængende Knoppe med fornyet Liv mod So¬
len, der i sin fulde Pragt nedstraalede fra den
klare Himmel, og spillede i Dug=Perlerne, hvilke
endnu laae og zittrede mellem Blomstrets omslut¬
tende Blade.
Deres forskiellige Farver, deres fast De¬
mant lignende Glands forlystede Øiet; - Ly¬
den af et sig frydende Fugle=Chor fyldte Øret,
og hele Naturen var Harmonie. - Zephyrs
kiølende Aande=Pust blandet med Floræ udsvedede
Balsam, skienkede Lugten og Følelsen Vellyst¬
fulde Fornemmelser; - Liflige og sunde Frug¬
ter frembøde sig og til at fornøie Smagen. -
Her var nye Vellyst for hver Sands, og for de
