Tilsk
136
indvortes Sandser en uudtømmelig Kilde til be¬
undringsfulde Betragtninger.
Henrykt overlod jeg mig nu til en tausfø¬
let Glæde, og under skiønsomme, jo jeg tør sige¬
det, bedrende Betragtninger, naaede jeg en af¬
sides Lystvei, ikke langt fra Byen; Her fremvii¬
ste den hele vide Øiekreds saa henrykkende Kon¬
stens og Naturens Under, hvilke den frugtbareste
Jndbildnings=Kraft forgieves skulde søge at efter¬
ligne, og endnu mere forgieves at skave noget
fuldkomnere.
En ukonstlet Hække af den spraglede Hyll,
og den nyttige Piil hældede som en Buegang hen
over Veien, og, uden at nægte Øiet at kunne
opløfte sig mod Himmelen, beskyggede noksom
den Vandrende mod Solens alt for herlige
Straaler. - Lige med Veien paa den ene Side
gik en sagte Søe, hvis jevnt trillende Bølger
brøde Solens spillende Straaler, og fremviiste
lige saa mange zittrende Sole, som tumlende
Bølger; - Fiskenes Mængde opsvingede sig
fra Dybet, og ligesom om de ikke længer kunde
taale det store Syn, dukkede dem igien hastig
under Vandet. - Men med hvilken Dristig¬
hed, med hvilken Majestæt flyder hisset den sig
brystende snehvide Svane med sin spæde Yngel!
er det ved en skiønsom Følelse af den trygge Fri¬
hed, hvilken den, beskyttet ved Lovene, nyder; -
