131
eller vil den dermed lære mig, ikke følesløs at
maale min, og mine lyksalige Medbrødres mis¬
undelige Lykke, med foruroligede Naboers ynk¬
værdigste Kaar? O høit ophøiet være den Kon¬
ge, der bygger sig et Faders Navn paa sit Fol¬
kes Vel, frem for den, der søger sig et falskt Helte¬
Navn ved Aske= og Dødnings=Hobene. - - -.
Mit Øie forlod nu Søen umættet af at
betragte den; - Men tænkte jeg, saa lystelig
en Skueplads, den endog aabner for det beskuen¬
de Øie, er den dog langt herligere i Betragtning
af de uudtømmelige Kilder og Aarer, som lædske
saa Folkerig en Stad.
Jeg kastede nu mit Øie paa den anden
Side af Søen, og standsede ved et ikke mindre
indtagende Syn; Jeg saae den tætte Korn=Ager,
med grønne levende Giærder indhægnet; hvorle¬
des den bøielige Ax efterlignede Søen, og tumlede
sine hvislende Bølger. En siid, med de her¬
ligst farvede Blomster isprengt, Eng krævede og
med unægtelig Ret, endog den meest Følesløses
Opmerksomhed; Her sprang det kaade Kid for¬
nøiet om blant beduggede Blomster, som for at
lære Mennesket at finde i Naturens Betragtning
en uskyldig Glæde. - Der slog den frygtsom¬
me Hare sin Cirkel, og med ledende Øine søgte
just dem, som den skyede, sin Friheds Forstyrre¬
re; den fandt dem ikke, og tryg nød den nu mere
