141
eller onde Ord kan bevæge Hende til at af¬
staae fra Hendes særsindede og nedrige Opførsel.
Tænk engang, kiere Herr Tilskuer! er det ikke
Skam at sige det: Hun opammer selv Hen¬
des Børn.
Jeg elendige Mand! hvilken Vanære er
det for mig, at have en Amme til Kone. Sko¬
magere, Skrædere og endnu ringere Folk, ere
deri lykkeligere end jeg.
Dette er Hoved=Aarsagen til min Græm¬
melse; Thi jeg kunde endda glemme Hendes an¬
dre Urimeligheder, f. E. at Hun aldrig svøber
sine Børn, aldrig lader dem vugge, at der aldrig
kommer Snørliv paa dem, og at Hun truer, at
Hendes Datter ikke skal bære Snørliv, førend
hun bliver 14 eller 15 Aar gammel. Burde
det ikke være tilladt at skille sig fra saa egensindig
en Kone?
Kiere Hr. Tilskuer, giør dog Deres Beste
for at overtale hende til en fornuftigere Opførsel.
Det er ikke for min egen Skyld alene, men for
den hele Families, for mine arme Landsmænds,
og alle skikkelige Folks Skyld, at jeg beder Dem
saa indstændig derom. Der ere mange, som
troe om min Kone, at Hun har Forstand, og
naar jeg undtager disse Ting, troer jeg det selv.
Hendes Exempel kunde derfor have skadelige Føl¬
