14,
disse smaa Egensindigheder, af disse stærke Em¬
findtligheder, disse selvgjorte Daanelser, og af
det, som Franskmændene kalde Vapeurs. Havde
Deres gode Frue nogen af disse Egenskaber, som
i Paris holdes for et Kiendetegn paa et Fruen¬
timmer, som veed at leve; O! da var De en
lykkelig Mand: Hun skulde snart komme i Mo¬
den, og Hun kunde siden uden Skam gierne op¬
amme Hendes Børn selv. Denne Forsigtighed
maatte Hun alene bruge, at, naar nogen spurgte
Hende, hvorfor Hun vilde paatage sig den store
Besværlighed? maatte Hun ingenlunde anføre
de gamle Grækere eller Romere, og endnu min¬
dre Fornuften, eller sige, at Hun giorde det af¬
Pligt. Jeg tilstaaer selv, kunde Hun f. E.
svare, at det er en meget bizar og unaturlig
Lyst, som alle Folk maae forundre sig over;
Men jeg finder min Fornøielse i at leve efter
mit eget Hoved, og naar jeg har smaa Luner
imellem, er min Papegoie og mine Børn det
eneste, hvormed jeg kan fordrive Tiden. Min
Mand siger det tit nok; Han tigger, Han
beder mig, Han byder mig en kostbar Foræ¬
ring efter den anden. Men jeg har mine Ti¬
mer, da alt dette rører mig intet, og da jeg
ikke bekymrer mig om hvad min Mand siger.
Han mener, at jeg forstaaer ikke at leve, og
jeg troer, at det er Ham, som ikke forstaaer
