149
Hun virkelig havde saadanne Luner, saadanne
smaa Egensindigheder; skulde det ikke vare læn¬
ge, førend Hendes Naboer skulde tage Hende til
Mønster. De, som ingen Børn havde, skulde
legge sig efter Hunde af samme Farve som Hen¬
des, og efter Papegoier, som gabede og loe.
Men skulde Hun endnu, M. H., være saa
paastaaende, at det var Hende ikke nok at giøre
en Gierning, som Hun holder for saa vigtig,
uden at bekiende for hele Verdens Øine, at Hun
giør det af Fornuft, af Pligt, af Samvittighed,
da maae jeg bede Dem søge Raad hos andre, som
have en grundigere Philosophie, og ere meere
øvede i den Konst at igiendrive, end jeg. Thi
jeg vidste sandelig ikke andet, end at raade Dem
til at bære Deres Kors med Taalmodighed. Jeg
kunde ikke engang med Sandhed sige, at jeg yn¬
kede Dem. Jeg forbliver o. s. v.
No. 66.
Fredagen, den 4 Sept. 1761.
D¬
e jevnlige Klagemaal over Folke=Mangel
gav Selskabet nylig Anledning til at un¬
