150
dersøge Aarsagerne dertil nøiere. Bonden meen¬
te, at Gud havde bestemt et vist Tal Mennesker
til at være paa Jorden, og at det var ved en
besynderlig Virkning af Forsynet, at Menneskene
ikke formerede sig over dette Tal; Thi, sagde
han, dersom Menneskene vare blevne ved at for¬
mere sig med den Hastighed, med hvilken de
strax efter Skabelsen og Syndfloden udbredede
sig i Verden,, skulde Jorden tilsidst ikke kunde
rumme dem. Kiøbmanden syntes, at denne Me¬
ning ikke var saa urimelig, og spurgte Præsten,
hvad han tænkte derom. Der er ingen Tvivl,
sagde denne, at Forsynet jo regierer alle Ting,
og at der er intet til i Verden af det, som vi
kalde en blind Skiebne eller en blot Hendelse;
men jeg troer ikke, at vi bør tillegge det besyn¬
derlige Veie, saa længe de almindelige og natur¬
lige Midler ere tilstrækkelige nok til at opnaae
samme Hensigter. At Menneskene lige saa vel
som Dyrene ikke formere sig videre, end Næ¬
rings-Midlerne tillade, er saa naturlig en Følge,
som noget af alt det, der skeer i Verden, og vi
behøve lige saa lidt at søge besynderlige Aarsager
dertil, som at spørge, hvoraf det kommer, at
der er flere Muus i de Lader, hvor der er meget
Korn, end i de andre, hvor der er intet? Den¬
ne Aarsag er alene nok til at forklare, hvorfor
Menneskene formerede sig hastigere paa en Tid,
