152
ker Arbeiderne, maae Folke-Mængden naturlig¬
viis i samme Grad aftage, og kommer aldrig til
sin forrige Høide igien, førend disse Hindringer
hæves; og da de ere af den Natur, at de ikke
let, og undertiden aldrig, kunne bortryddes; da
en Handel f. E., en Konst, som en Nation en¬
gang har tabt, og som andre ved dens Forsøm¬
melse og Feil have tilvendt sig, ikke saa let op¬
vettes igien; Da en herskende Overdaadighed,
skadelige Misbrug, onde Vaner ikke saa hastig
afskaffes, og vedvare ofte meget længere end
Krig, Pest, dyr Tid, Jordskielv, Vandflod:
saa ere og disse Ulykker, hvor meget de end føles
af de Mennesker, som de treffe, ikke nær saa
skadelige for det menneskelige Kiøns Tilvext, som
de Feil i Tænkemaaden, Sæderne og Jndretnin¬
gerne, ved hvilke et Folks Vindskibelighed og
Næring indskrænkes, og som ved Vaner grund¬
fæste sig saaledes, at de ere ligesaa skadelige og
ligesaa onde at fordrive, som tærende Syger.
Jeg troer gierne, sagde han videre, at det
høieste Tal af Mennesker, som Jorden, naar
den blev brugt med den allerstørste Viisdom og
Vindskibelighed, kunde nære, ikke er uendeligt.
Men neppe, er noget Folk i Verden endnu kom¬
men dette Tal paa mange Grader nær. De
Lande, som vare begroede med Skove, og hvor
Agerdyrkningen endnu var ubekiendt, de smaa
