191
af efter sin Stand, som han kan kalde sit, og
hvorpaa han selv og hans Efterkommere ere li¬
gesaa sikkre, som Staten er paa dens hele For¬
mue. Ungdommen maae enhver efter sin Stand,
tilig vænnes til Arbeidsomhed, og de offentlige
Anstalter for Fattige fornemmelig sigte til at op¬
vække og vedligeholde denne Arbeidsomhed. Lo¬
vene maae paa den ene Side befordre Vindski¬
beligheden, og paa den anden nedtrykke Ørkes¬
løshed saaledes, at baade de, som have lært
noget, hvorved de kunde fortiene deres Brød,
ikke let kunne trænge, i det mindste ikke hindres
fra at arbeide, og at sunde og friske Folk ikke
kunde leve uden Arbeide og misbruge deres Med¬
borgeres utidige Godhed. Der maae være en
Symmetrie mellem alle Stænder, og den ene
agte den anden uden at forlade sine Grundregler.
Adelen maae ikke være saa modig af sin Rang,
og Kiøbmanden ikke saa stolt af sine Penge, at
denne skulde misunde hiin sin Ære, og hiin igien
denne sine Rigdomme. Fortieneste og Vindski¬
belighed bør agtes saa meget i alle Stænder, at
den ene Stand ikke maaler sig med den anden i
Rang, i Titler, i Penge, i Pragt. Disse
Forfængeligheder kunne gaae vidt nok i enhver
Stand, og saa længe, de blive inden for dens
Grændser, befordre de Nidkierheden; men gaae
de videre, kunde de forvilde en heel Nations
