158
Tænkemaade og giøre, at Folk ville være alle
Ting, uden just det som de burde være. Lad
Kiøbmanden og Bonden søge at blive de rigeste
Folk i deres Bye; lad den Lærde tragte efter den
Ære, at blive den berømteste Forfatter i sin Tid,
og Hofmanden jage ligesaa stærk efter en Titel.
Naar de ere fornuftige, skulde de alle tilstaae,
at deres Ønsker ere lige forfængelige; men disse
Forfængeligheder kunde, naar de regieres af For¬
nuften, og naar de ikke forblinde dem saaledes,
at de jo derfor agte hinanden, giøre dem alle til
gode Patrioter, da ingen Folk derimod kunne
være mere latterlige end en lærd Mand, som, i
Stedet for at bekymre sig om sine Videnskaber,
tænker kuns paa at samle Penge, og at faae en
Rang, en Kiøbmand, som heller vil giøre Opbud
end give en Adelsmand noget efter i Pragt og
Anseelse, og endelig en Herremand, som med
sin Myndighed vil afgiøre, hvad der i Videnska¬
berne er sandt eller falskt.
Disse Feil, sagde han videre, især naar
de ved lange Vaner ere blevne meget herskende
og almindelige, kunne ved de beste Love og den
fuldkomneste Regiering alene ikke udryddes. Op¬
dragelsen og Videnskaberne maae altid giøre det
meste til at rette de Feil, som have deres Grund
i Tænkemaaden og i Sæderne. Saadanne Bø¬
ger, som paa en Maade, der er fattelig for den
